Søndagsavisen.dk

    Rekordlav rente på fastforrentede lån


    Endnu en gang trodser renteudviklingen økonomernes spådomme. Tirsdag den 12. februar 2019 var investorerne således villige til at betale kurs 97,2 for 1,5 procent-obligationen mod kurs 95 ved årsskiftet. Dermed havner den effektive rente på et...

    Endnu en gang trodser renteudviklingen økonomernes spådomme. Tirsdag den 12. februar 2019 var investorerne således villige til at betale kurs 97,2 for 1,5 procent-obligationen mod kurs 95 ved årsskiftet.

    Dermed havner den effektive rente på et fastforrentet 30-årigt realkreditlån på 1,7 procent, og så lav en effektiv rente på et fastforrentet lån er aldrig set før.

    – Den 30-årige 1,5 procent obligation kom første gang på markedet i februar 2015. Og siden den tid har vi ikke set så høj en kurs på 1,5 procent-lånet som nu. Dermed er renten på et fastforrentet lån historisk lav, siger chefanalytiker i Totalkredit, Jeppe Borre.

    Et andet aspekt ved den rekordlave rente på et fastforrentet lån er, at den 30-årige 1,5 procent-obligation med 10 års afdragsfrihed nu er eneste mulighed for de boligejere, der ønsker afdragsfrihed på det fastforrentede lån.

    Det skyldes, at 2 procent-obligationen både med og uden afdrag er lukket, da kursen er kravlet over 100. Og det er heller aldrig set før, understreger Jeppe Borre.

    LÆS OGSÅ: Få 30 års afdragsfrihed med nyt realkreditlån

    Rekordlav rente svarer til en flaske god rødvin om måneden
    Selv om renten på et fastforrentet lån er rekordlav, og siden februar 2018 er faldet med ca. 0,5 procentpoint, er der alligevel tale om en begrænset effekt på den daglige økonomi.

    For et lån på en million kr. er den månedlige besparelse efter skat ca. 109 kr., hvilket nogenlunde matcher prisen på en god flaske rødvin.

    På den anden side er det værd at lægge mærke til, at afdraget på lånet stiger med 176 kr. månedligt, hvilket øger opsparingen i boligen. Over fem år vil opsparingen være øget med 9.347 kr. set i forhold til 2 procent-lånet.

    Begrænset indlåsningseffekt på 1,5 procent-lån
    Udfordringen med nye låneserier som 1.5 procent-lånet er altid at få tilstrækkelig megen udstedelse i de nye serier. Hvis der ikke bliver udstedt tilstrækkelig mange obligationer i en serie, kan serien blive ramt af den såkaldte indlåsningseffekt.

    Indlåsningseffekt betyder, at låntagere risikerer at skulle betale en kunstig høj kurs, hvis de skal ud af lånet. Men da 1,5 procent-obligationen har været åbent i en længere periode, er den risiko minimeret for lånet med afdrag, lyder det fra Jeppe Borre. Men for det afdragsfrie 1,5 procent-lån er det et større problem, erkender han.

    – På den anden side må vi konstatere, at da det afdragsfrie 2 procent-lån er lukket, er 1,5 procent-obligationen den eneste mulighed for at opnå afdragsfrihed på et fastforrentet lån. Og det betyder, at der hurtigere kommer likviditet (Red: flere udlån) i serien, fastslår han.

    Sådan fungerer dit fastforrentede lån

    Et fastforrentet realkreditlån er udstyret med en såkaldt kuponrente, som angiver renten på en obligation med en restgæld på eksempelvis 100 kr. I øjeblikket bliver en 30-årig obligation med en kuponrente på 1,5 procent handlet for 97,20 kr.

    Det betyder, at du modtager 97,20 kr. for hver obligation med en restgæld på 100 kr., som realkreditselskabet sælger for dig. Hvis du låner en million kroner, vil du således ’kun’ modtage 972.000 kr., men skal betale renter af en restgæld på 1 million. kr.

    Hvis renteniveauet stiger, vil kursen på den fastforrentede obligation falde. Hvis kursen falder til eksempelvis 90, skal du stadig betale 1,50 kr. i rente. Det indebærer, at den effektive rente stiger, da du jo stadig skal betale de nævnte 1,50 kr. i rente, men nu af et mindre beløb. Hvis renteniveauet falder, vil kursen på den fastforrentede obligation stige. Hvis kursen stiger til eksempelvis 99, skal du stadig betale 1,50 kr. i rente. Det indebærer, at den effektive rente falder, da du jo stadig skal betale de nævnte 1,50 kr. i rente, men nu af et større beløb.

    Usikre vækstudsigter og politisk uro giver lave renter
    Inden vi får armene for langt op, er det værd at hæfte sig ved, at rentefaldet finder sted på en lidt trist baggrund og afspejler investorernes nervøsitet for fremtiden.

    – I Europa er markedet er præget af politisk uro omkring Brexit og det italienske budget. Dertil kommer, at EU i sidste uge kom med en analyse, der forudser lavere vækst i euro-zonen. Også på globalt plan er der bekymringer for den økonomiske vækst, der kan blive ramt af den igangværende handelskrig mellem USA og Kina, anfører Jeppe Borre.

    LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Realkreditlån

    Lav rente giver mulighed for konvertering af realkreditlån
    Med en kurs på mellem 97 og 98 for 1,5 procent-obligationen med afdrag, vil en del boligejere have mulighed for at lægge deres gamle lån og dermed spare penge på renten. Afhængig af lånets størrelse, vil boligejere med obligationslån på helt ned til 2,5 procent i kuponrente kunne drage fordel af en konvertering.

    Da der løber en del faste omkostninger på en låneomlægning, herunder differencerente, er det overordnede princip, at jo større lånet er, jo mere økonomisk attraktiv bliver en konvertering.

    Hvis du står foran at skulle låne ekstra penge til et nyt badeværelse eller et nyt tag på huset, er der større chancer for, at en låneomlægning kan betale sig.

    Det samme gælder, hvis du ønsker af afdrage hurtigere på lånet. Her kan du ogå vælge at udskifte dit gamle 2,5 procent-lån til et nyt 20-årigt 1 procent-lån, der aktuelt fås til kurs 97,1 og har en effektiv rente på ca. 1,3 procent.

    LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Omlægning af dit realkreditlån

    The post Rekordlav rente på fastforrentede lån appeared first on Søndagsavisen.dk.

    Psykedeliske svampe påvirker “depressions-områder” i hjernen


    Måske har du hørt, at Rigshospitalet søger forsøgspersoner til at afprøve det aktive stof i psykedeliske svampe. Indtil videre har otte mennesker været igennem hjerneskanneren, og nu er de første resultater udkommet. De viser blandt andet, at der...

    Måske har du hørt, at Rigshospitalet søger forsøgspersoner til at afprøve det aktive stof i psykedeliske svampe.

    Indtil videre har otte mennesker været igennem hjerneskanneren, og nu er de første resultater udkommet. De viser blandt andet, at der er en stærk sammenhæng mellem indtag af psilocybin og påvirkning af en særlig receptor i vores hjerneceller, der før er kædet sammen med depression. Det skriver Videnskab.dk. 

    »Vi kan for første gang påvise sammenhængen mellem hvor meget psilocybin (det aktive stof i psykedeliske svampe red.) der er i blodet, hvor meget hjernen stimuleres og hvor stærke effekterne opleves. Og der er en meget tæt sammenhæng med stimulering af receptoren serotonin-2a,« siger Martin Korsbak Madsen, der er ph.d.-studerende ved NRU på Rigshospitalet og førsteforfatter på studiet.

    Stimulerer receptorer forbundet med depression

    I forsøgene har forskerne givet de 8 forsøgspersoner forskellige doser af psilocybin på mellem 3 og 30 milligram sammen med et radioaktivt sporstof, der måler, hvor mange receptorer der er i hjernen.

    Læs mere på Videnskab.dk: Forskere vil give dig penge for at tage psykedeliske stoffer

    En receptor er en signalmodtager, der ved kontakt med forskellige signalstoffer kan få vores celler til at opføre sig anderledes, og forskerne kunne se, at selv små doser af psilocybin stimulerer en receptor ved navn serotonin 2a.

    »Det er en receptor, som er kædet sammen med personlighed og depression. Selv ved ganske små doser bliver mere end 40 procent af receptorerne i hjernen hos forsøgspersonen stimuleret. Det er et overraskende højt antal,« siger Martin Korsbak Madsen.

    Professor: Udmærket, men lille studie
    Otte personer lyder ikke af meget, og det er Martin Korsbak Madsen også enig i. Han fremhæver dog, at han og andre forskere er i gang med flere studier, hvor flere personer deltager.

    Læs mere på Videnskab.dk: Magiske svampe evalueret i USA: »Vi bør snakke om at lovliggøre dem«

    Mængden af forsøgspersoner er også det første, som Jesper Mogensen, der er professor i neurovidenskab ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk, bider mærke i.

    »Det er få personer, men det er sådan set et udmærket studie indenfor mulighederne. I den idéelle verden havde man dog nok haft en ekstra gruppe i hjerneskanneren, som ikke havde fået en aktiv substans, så man kunne se forskellen, men det ved forfatterne udmærket godt,« siger han.

    Håb om fremtidigt lægemiddel mod depression og angst
    Studiet er et af flere, som forskerne på hjerneforskningsafdelingen NRU på Rigshospitalet har på vej.

    Læs mere på Videnskab.dk: Kan en lille smule LSD gøre os mere kreative og energiske?

    »Det er en receptor, som er kædet sammen med personlighed og depression. Selv ved ganske små doser bliver mere end 40 procent af receptorerne i hjernen hos forsøgspersonen stimuleret. Det er et overraskende højt antal,« siger Martin Korsbak Madsen.

    Professor: Udmærket, men lille studie

    Otte personer lyder ikke af meget, og det er Martin Korsbak Madsen også enig i. Han fremhæver dog, at han og andre forskere er i gang med flere studier, hvor flere personer deltager.

    Læs mere på Videnskab.dk: Magiske svampe evalueret i USA: »Vi bør snakke om at lovliggøre dem«

    Mængden af forsøgspersoner er også det første, som Jesper Mogensen, der er professor i neurovidenskab ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk, bider mærke i.

    »Det er få personer, men det er sådan set et udmærket studie indenfor mulighederne. I den idéelle verden havde man dog nok haft en ekstra gruppe i hjerneskanneren, som ikke havde fået en aktiv substans, så man kunne se forskellen, men det ved forfatterne udmærket godt,« siger han.

    Håb om fremtidigt lægemiddel mod depression og angst

    Studiet er et af flere, som forskerne på hjerneforskningsafdelingen NRU på Rigshospitalet har på vej.

    Læs mere på Videnskab.dk: Kan en lille smule LSD gøre os mere kreative og energiske?

    På den lange bane er formålet blandt andet at finde ud af, om psilocybin eller et beslægtet stof kan bruges til at behandle depression og angst, fortæller Martin Korsbak Madsen.

    »Først og fremmest vil vi gerne vide, hvordan stoffet virker på kort og på lang sigt, for der er stadig lang vej endnu. Men psilocybin ser ud til at have lovende egenskaber mod depression og angst.

    Går de igangværende og planlagte studier godt, kan det være, der er et behandlingstilbud om 5-6 års tid,« siger Martin Korsbak Madsen.

    Andre artikler på Videnskab.dk:

    Unge sælger stoffer på nettet: Ved ikke, om det er ulovligt

    Virker sukker virkelig som narko på hjernen?

    The post Psykedeliske svampe påvirker “depressions-områder” i hjernen appeared first on Søndagsavisen.dk.

    Godt nyt: Antallet af afholdte tvangsauktioner er faldet


    Antallet af afholdte såkaldte 1. auktioner faldt nemlig i 2018, så der på landsplan var 1.602 ejendomme, der måtte under hammeren mod henholdsvis 1.736 i 2017 og 1.854 året før det. Det viser en opgørelse over de seneste års tvangsauktioner, som...

    Antallet af afholdte såkaldte 1. auktioner faldt nemlig i 2018, så der på landsplan var 1.602 ejendomme, der måtte under hammeren mod henholdsvis 1.736 i 2017 og 1.854 året før det.

    Det viser en opgørelse over de seneste års tvangsauktioner, som Boliga har foretaget.

    – Faldet kan skyldes en kombination af, at boligmarkedet og økonomien generelt har haft et opsving efter krisen, og at Skat har fået bund i deres sager, som der lå en ophobning af, da kommunerne overtog inddrivelsen i 2017, siger Trine Peters, der er afdelingsleder hos itvang.dk og Tvangsauktioner.dk.

    – Der går jo gerne lidt tid, fra ændringerne i markedet sker, til vi ser effekten på tvangsauktioner.

    Dette må du som boligsøgende ALDRIG gøre

    Færre villaer på tvang
    Villaerne og rækkehuse er med over 1.360 styks på tvangsauktion boligtypen, der hyppigst er på besøg i fogedretten. Og det er således også særligt antallet af netop disse tvangsauktioner, der er faldet.

    I Region Sjælland var der 35 færre huse på tvangsauktion i 2018 end i 2017, mens Hovedstaden kunne bringe antallet ned med 30 styks fra 106 til 76. Det er er således i disse to regioner, antallet af afholdte tvangsauktioner er faldet mest.

    Når det derimod kommer til ejerlejlighederne i Region Hovedstaden, måtte ni mere end sidste år en tur i fogedretten, hvor de blev solgt videre til nye ejere, mens det samlede antal af ejerlejligheder, der var på 1. auktion, dog er uændret fra 2017 til 2018.

    Se antallet af afholdte tvangsauktioner her.

    The post Godt nyt: Antallet af afholdte tvangsauktioner er faldet appeared first on Søndagsavisen.dk.

    Forskning giver svaret: Forebygger mæslinger kræft?


    ’Mæslinger kan forebygge kræft’. Måske er du stødt på denne påstand i løbet af den seneste uge, hvor folketingskandidat for Alternativet Allon Hein Sørensen søndag skrev på Twitter, at: »Børn der har haft mæslinger og/eller andre...

    ’Mæslinger kan forebygge kræft’.

    Måske er du stødt på denne påstand i løbet af den seneste uge, hvor folketingskandidat for Alternativet Allon Hein Sørensen søndag skrev på Twitter, at:

    »Børn der har haft mæslinger og/eller andre børnesygdomme, har mindre chance for at få f.eks allergi og nogle typer af kræft, fordi disse sygdomme modner og udvikler deres immunsystem.«

    Det citerer B.T., der også har publiceret et screenshot af Allon Hein Sørensens tweet, skriver Videnskab.dk.

    Folketingskandidaten slettede dog sit tweet igen mandag eftermiddag.

    Vi kan ikke påstå, at mæslinger forebygger kræft
    Men var det korrekt at påstå, at der er en sammenhæng mellem at få mæslinger og at have lavere risiko for kræft? Det korte svar er nej.

    Påstanden holder ikke af den simple årsag, at der ikke er nok forskning, der underbygger den, fortæller Lars Jørgen Østergaard til Videnskab.dk.

    Han er klinisk professor i infektionsmedicin ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet og har hjulpet Videnskab.dk med at komme til bunds i de florerende historier om mæslinger og kræft.

    Læs mere på Videnskab.dk: Skal jeg vaccinere mit barn mod mæslinger?

    Der findes enkelte, gamle studier, der viser, at mæslinger muligvis sænker risikoen for kræft i lymfeknuderne eller lymfebanerne. Men de studier er af dårlig videnskabelig kvalitet og står meget alene, fortæller Lars Jørgen Østergaard.

    »Man kan ikke sige, at der er tilstrækkeligt bevis for, at mæslinger som sygdom forebygger kræft. Det er en påstand, der slet ikke er underbygget nok til, at man kan drage den konklusion. Det kræver meget grundigere forskning,« fastslår Lars Jørgensen Østergaard overfor Videnskab.dk.

    Kan ikke bruges i debatten om vacciner
    Debatten slutter ikke her. For selvom ovenstående intet har med vaccinationer at gøre, er den fejlagtige sammenhæng mellem mæslinger og kræft blevet brugt som argument i debatten om, hvorvidt man skal lade sine børn vaccinere.

    Her er det korte svar også: Nej, det kan man ikke.

    »Selv hvis det nu var rigtigt, at børnesygdomme som mæslinger kunne forebygge kræft, så har det intet med vacciner at gøre,« siger Lars Jørgen Østergaard.

    Læs mere på Videnskab.dk: Se, hvilken massiv gavn vacciner har gjort indtil videre

    Det kan der hentes bevis for i den videnskabelige litteratur. 

    »En stor, systematisk gennemgang af al litteratur inden for vaccinationer og udvikling af leukæmi, viser, at børn, der er vaccineret, har mindre risiko for at udvikle kræft,« fortæller Lars Jørgen Østergaard.

    Vaccine mod mæslinger modner også immunforsvaret

    Der er endnu en grund til, at man ikke kan blande vacciner og sammenhængen mellem kræft og mæslinger sammen: 

    Ofte er idéen bag ikke at lade sig barn vaccinere, at sygdommene udvikler og styrker barnets immunforsvar – ligesom Allon Hein Sørensen skrev i sit tweet.

    Men mæslingevacciner indeholder også en lille mængde mæslingevirus, så vaccinerede børns immunforsvar udvikles og modnes også, fortæller Lars Jørgensen Østergaard.

    Andre artikler på Videnskab.dk:

    »Bekymrende« tal: Mange danskere i tvivl, om vaccine giver autisme – og om månelanding fandt sted

    Er et stort mæslingeudbrud i Danmark realistisk?

    Børn med psykisk sygdom har oftere haft infektioner

    The post Forskning giver svaret: Forebygger mæslinger kræft? appeared first on Søndagsavisen.dk.

    Brevkassen: Dette skal du være opmærksom på, når du handler på et dealsite

    Brevkassen: Dette skal du være opmærksom på, når du handler på et dealsite


    Kære Camilla I år har jeg besluttet mig for at købe gaver til mine børn på nettet for at spare både penge, men bestemt også tid. Jeg har fundet en gave på et dealsite, der har et supertilbud på netop den hue, som min 12-årige søn ønsker...

    Kære Camilla
    I år har jeg besluttet mig for at købe gaver til mine børn på nettet for at spare både penge, men bestemt også tid. Jeg har fundet en gave på et dealsite, der har et supertilbud på netop den hue, som min 12-årige søn ønsker sig.

    Men jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal gøre, hvis nu den er alt for lille eller stor. Hvem har ansvaret, og hvem henvender jeg mig til, hvis jeg skal returnere mine varer?

    Mvh.
    Birgit

    Brevkassen: Dealportal gik konkurs – kan jeg stadig bruge mit værdibevis?

    Kære Birgit
    Når man køber gaver på nettet, er det vigtigt at være opmærksom på, hvor lang tid fortrydelsesretten/bytteretten gælder.

    I langt de fleste tilfælde skal man nemlig give besked om en fortrydelse (eller ønske om ombytning til f.eks. anden størrelse) til webshoppen inden for 14 dage, efter at man har modtaget varen.

    Ofte kan man dog lave en særlig aftale med webshoppen, hvis man kontakter dem inden købet og forklarer, at der er tale om en julegave.

    Husk at få en skriftlig bekræftelse på aftalen. Når det er et dealsite, som optræder som mellemled mellem dig og forhandleren, bør man være ekstra opmærksom og kigge grundigt efter, hvad der står om ansvaret.

    Dealsites kan nemlig sagtens skrive sig ud af et ansvar, hvis bare det er tydeligt. I så fald ville du skulle henvende dig direkte til forhandleren, hvis du skal f.eks. klage eller returnere.

    Mvh.
    Camilla

    Brevkassen: Købte dealtilbud til lukket café – hvad kan jeg stille op?

    Fakta Svaret er givet af Camilla Engel Post, der er chefjurist hos den danske certificeringsordning e-mærket, der arbejder for tillidsfuld e-handel mellem kunder og erhvervsdrivende. Camilla har arbejdet med familieret, it-ret og forbrugerrettigheder siden 2001.

    Brevkassesvaret blev bragt første gang d. 19/12 2017.

    The post Brevkassen: Dette skal du være opmærksom på, når du handler på et dealsite appeared first on Søndagsavisen.dk.

    Sådan påvirker søvnmangel din karriere


    I og med mange af os lever ekstremt travle liv, og derfor har travle skemaer, indebærer det, at vi ikke får de timers søvn, som vi har brug for. Flere undersøgelser har vist, at manglende søvn kan have helbredsmæssige konsekvenser på vores kroppe...

    I og med mange af os lever ekstremt travle liv, og derfor har travle skemaer, indebærer det, at vi ikke får de timers søvn, som vi har brug for.

    Flere undersøgelser har vist, at manglende søvn kan have helbredsmæssige konsekvenser på vores kroppe og vores sind. Men det er ikke det eneste.

    Det skriver Forbrugsguiden.

    Læs også på MY DAILY SPACE: Derfor er søvn så vigtig for dig

    Undersøgelser har fundet ud af, at manglende søvn også kan påvirke din indsats på arbejdspladsen og i sidste ende din karriere.

    Men hvordan kan søvnmangel påvirke dit arbejde og din karriere, og hvad kan du gøre for at sikre dig, at du får en god nattesøvn.

    Hvordan kan søvnmangel påvirke karrieren?

    Nyere forskning har vist, hvordan søvnmangel kan være skadeligt for arbejdsindsatsen. I studiet blev der undersøgt, hvordan søvnmangel kan være en konsekvens i forhold til ydeevnen på arbejdspladsen.

    Resultaterne viste, at søvnmangel kan hindre medarbejdere i at udføre deres arbejde optimalt samt føre til flere negative konsekvenser for både en selv og arbejdspladsen.

    Læs også på MY DAILY SPACE: 14 små løgne, vi alle fortæller os selv

    Udover dette studie, så siges det, at søvnmangel koster det danske samfund flere millioner kroner. Det tyder derfor på, at manglende søvn er en trussel, som arbejdspladserne skal være opmærksomme på.

    Hvis du oplever at være træt af at være på arbejde, så kan søvnmangel faktisk være grunden til dette.

    Det lyder måske skørt for mange, men undersøgelser viser, at manglen på søvn har en stor indflydelse på medarbejdernes trivsel på arbejdet og i sidste ende en negativ indflydelse på din karriere. Men hvordan kan søvnmangel påvirke dit arbejdsliv samt din karriere?

    Læs også på MY DAILY SPACE: Forskningen har talt: Bør din hund sove i din seng?

    Lavere produktivitet og dårligere ydeevne

    En lavere produktivitet og en dårligere ydeevne på arbejdet er en af de største syndere, når det kommer til, hvordan søvnmangel kan påvirke din karriere.

    Søvnmangel kan nemlig betyde, at du har sværere ved at holde fokus, at det tager længere tid at lave en opgave, samt at det er mere udfordrende at få ideer samt føre dem til livs.

    Desuden kan søvnmangel også føre til, at du har mindre motivation til at lære noget nyt samt præstere dit bedste, når du er på arbejde.

    Flere sygedage

    Sammenhængen mellem søvnkvaliteten og dit fysiske helbred er stor, da det er blevet bevist, at søvnmangel kan påvirke dit immunforsvar.

    Søvnmangel kan påvirke immunforsvaret på en sådan måde, at det bliver nedsat, hvorfor du ender med at blive mere syg og holde flere sygedage væk fra arbejdspladsen. Dette kan potentielt være med til at skade din karriere, da du er mere tilbøjelig til at blive syg.

    Mere bekymrende er også de langsigtede virkninger ved søvnmangel. Risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes og Alzheimers øges nemlig ved søvnunderskud.

    Humøret bliver dårligere

    Søvnmangel har også en påvirkning på dit humør. Ikke nok med, at søvnløshed gør dig mere irritabel, trist og træt, så kan søvnmangel i sidste ende også føre til hukommelsestab, paranoia og hallucinationer.

    De mere subtile virkninger såsom tristhed og irritabelhed kan også vise sig at være altafgørende for dit arbejdsliv, da det kan ende med at skade dit forhold til dine ledere samt kollegaer.

    Dit skiftende humør kan være en stor belastning for andre på arbejdspladsen, hvorfor det kan være sværere at indgå i sociale relationer.

    Kommunikationen bliver forværret

    Når du er i søvnunderskud, så viser undersøgelser, at du typisk får sværere ved at kommunikere samt at formulere dig. Hvis du ikke har sovet i nok timer, så vil du mumle mere, tale utydeligt, sige de forkerte ord, gentage dig selv m.m.

    Hvis du ikke har evnen til at formulere dig korrekt, kan det skade din karriere.

    Dårligere hukommelse

    Ved søvnmangel vil du opleve, at du ikke kan huske alt, hvad du ellers plejer at kunne huske. Det kan betyde, at din evne til at huske ting relateret til dit arbejde bliver formindsket, hvilket i sidste ende kan forværre din produktivitet samt din arbejdsindsats. Desuden kan det ende med, at du laver flere fejl, da du er i tvivl om, hvordan du skal udføre specifikke arbejdsopgaver.

    Den rette seng har stor betydning for din søvn

    Når det kommer til søvn, så har din seng en stor betydning. Men i og med vi alle er unikke, er der ingen alt-i-en-løsning til at finde den perfekte seng.

    Der er flere faktorer at overveje, når du vælger hvilken seng, du skal købe. Den vigtigste faktor er komforten og støtten, og den eneste måde at bestemme dette på, er, ved rent faktisk at afprøve sengen.

    Selv om du kan og bør prøve sengen i en fysisk butik, så er der også flere sengebutikker, der tillader, at du kan afprøve sengen derhjemme.

    Sådan kan du få en bedre nattesøvn Hvis du har svært ved at få en god nattesøvn, så er der flere ting, som du kan afprøve, der kan hjælpe dig med at sove bedre om natten.

    • Sørge for at have den samme døgnrytme ved at stå op og gå i seng på de samme tidspunkter – også i weekenden.

    • Lave en afslappet rutine inden sengetid. Det kan være alt lige fra at tage et varmt bad, lytte til en lydbog, høre beroligende musik eller læse en god bog.

    • Sørge for at dit soveværelse har det helt rigtige miljø. Der skal både være mørkt, stille, behageligt og køligt.

    • Sove på en behagelig og støttende madras samt sørge for, at du har komfortable puder i sengen.

    • Brug kun soveværelset til at sove i. Hvis du ikke kan sove, så skal du stå op.

    • Stoppe med at spise mindst to til tre timer før din normale sengetid.

    • Træne regelmæssigt og helst i 30 minutter hver dag. Det er bedst at stoppe træningen mindst et par timer før sengetid.

    • Undgå koffeinholdige drikke såsom kaffe m.m. alt for tæt på sengetid.

    • Undgå cigaretter og andre tobaksprodukter for tæt på sengetid.

    • Undgå alkohol for tæt på sengetid. Selvom mange mennesker mener, at alkohol er beroligende og derfor kan hjælpe med en god nattesøvn, så er det rent faktisk det modsatte. Alkohol forstyrrer din søvn, da du vil opleve flere opvågninger.

    • Undgå skærmtid for tæt på sengetid. Forskning har fundet ud af, at lyset på din telefon, computer, fjernsyn osv. lige før sengetid, kan forværre din nattesøvn. Skærmens lys forsinker nemlig frigivelsen af melatonin til din hjerne, hvilket gør det sværere for dig at falde i søvn.

    • Det er som regel ikke muligt at gøre dette på arbejdspladsen, men hvis du oplever, at din produktivitet falder, så kan det være en fordel at tage en kort lur. Det kan nemlig hjælpe med at give dig det boost, som du har brug for.

    • At forlade stress og travlhed på kontoret kan også hjælpe med at forbedre din søvn. En måde, at gøre dette på, er, ved at skrive den næste dags opgaveliste ned, inden du går hjem, så du har listen klar til dagen efter. Herefter skal du prøve at få alle opgaverne ud af dit hoved, indtil du er tilbage på arbejdet igen. Dette er nemmere sagt end gjort, men det kan hjælpe med at lindre stress og i sidste ende forbedre din nattesøvn.

    Hvis du følger disse retningslinjer og ikke oplever en forbedring, er det klogt at konsultere en læge eller søvnekspert.

    Ønsker du at læse om flere gode råd til, hvordan du kan forbedre din nattesøvn, kan du læse mere hos det amerikanske universitet Harvard her.

    Kilde: Forbrugsguiden.dk

    The post Sådan påvirker søvnmangel din karriere appeared first on Søndagsavisen.dk.

    Rens dine fliser i stedet for at købe nye


    Mange danskere har en have og en terrasse, men det er de færreste, der finder direkte glæde ved at vedligeholde disse områder. Mange kan nikke genkendende til at kigge ud i haven og se alt ukrudtet, der spirer op forskellige steder, og fliserne der...

    Mange danskere har en have og en terrasse, men det er de færreste, der finder direkte glæde ved at vedligeholde disse områder. Mange kan nikke genkendende til at kigge ud i haven og se alt ukrudtet, der spirer op forskellige steder, og fliserne der bliver grønnere og grønnere for hvert år der går. Mange overvejer at få lagt nye fliser, når de gamle er blevet for grimme, men det kan ofte blive en dyr omgang. Mange prøver også at rense fliserne selv med en højtryksspuler, men har man ikke den rigtig teknik, kan man faktisk nemt komme til at ødelægge fliserne.

    Med en professionel fliserens bliver dine fliser rigtig pæne at se på igen, og så er det også mere skånsomt mod dem.

    Hvordan virker fliserens?

    Rensning af fliserne foretages med specialudsyr, der skånsomt fjerner al uønsket belægning på overfladen. Herefter desinficerer man fliserne med et middel, som trænger ned i fliserne og fjerner dybereliggende alger. Desinficeringen forebygger også fremtidig uønsket belægning på fliserne.

    Fliserne skulle nu gerne være så gode som nye. Det er en simpel proces og er langt billigere end at skulle skifte fliserne ud. For at holde fliserne pæne og rene i længere tid, anbefales det, at man efter rensningen får fliserne imprægneret. Imprægnering beskytter mod fremtidige belægninger, samt beskytter fliserne mod syreregn.

    Hvis du gerne vil afprøve fliserens, inden du bestiller det til hele din terrasse eller indkørsel, kan du få en gratis prøve på fliserens, hvor du kan teste på et lille område og se, hvor rene fliserne bliver.

    The post Rens dine fliser i stedet for at købe nye appeared first on Søndagsavisen.dk.